Løn og personalegoder, Product news

Nyhed: Sæt jeres ferieregistrering på autopilot med Pento

I dag lancerer vi en helt ny måde at håndtere virksomhedens ferieregnskab. Det er en feature, som vi har udviklet i tæt samarbejde med en større gruppe af vores kunder, og resultatet kommer til at spare den lønansvarlige, samt HR, for en masse timers manuelt tastearbejde, og vil samtidig gøre ferieregnskabet langt mere transparent og tilgængeligt for medarbejdere og ledere.

Giv medarbejderen kontrol og overblik

I rigtig mange virksomheder foregår ferieregistreringen stadig via e-mail, papir, Excel, whiteboards eller lignende, og det gør det uigennemskueligt for alle parter, og efterlader unødvendigt månedligt tastearbejde for den lønansvarlige. En af vores største prioriteter var derfor, at gøre det overskueligt for medarbejderen at forstå sit eget ferieregnskab, og samtidig gøre det nemt at anmode om ny ferie.

Når medarbejderen logger ind på Pento, vil vedkommende se en oversigt over tidligere anmodninger, inklusiv en status, og samtidig have muligheden for at anmode om ny ferie.

Group 3
 
 

Medarbejderen kan altså følge med i sine anmodninger, og får samtidig tilsendt en e-mail når de er blevet godkendt eller afvist.

Giv lederne en nem måde at godkende ferien på

Når medarbejderen har anmodet om ferie, er det næste step mindst ligeså vigtigt. Så snart medarbejderen har beskrevet sin anmodning, vil lederen modtage en e-mail med et direkte link til godkendelse eller afvisning.

Derudover har lederen altid et simpelt overblik over de resterende godkendelser under "Opgaver" i Pento.

Pento 3.0 - Vacation - Employee page



Hvis lederen vælger at afvise anmodningen, gives der altid muligheden for at give en begrundelse, som medarbejderen modtager på e-mail. Godkendes anmodningen, går den direkte ind i lønkørslen for den relevante periode, hvor den lønansvarlige har det fulde overblik.

Den lønansvarlige har overblikket hele vejen

Selvom medarbejderne får mere kontrol, og selv kan anmode og godkende ferier, giver det ikke den lønansvarlige et mindre overblik. Tværtimod. Er man administrator kan man til enhver tid følge med, og se hvem der er på ferie lige nu, samt hvilke ferier der er godkendt langt ude i fremtiden.

Pento 3.0 - Vacation

 

Det giver den lønansvarlige det nødvendige overblik, og man kan nemt holde øje med aktiviteten blandt medarbejderne.

Inde i selve lønkørslen har den lønansvarlige også det fulde overblik. Hvis ferie er godkendt for en periode, der passer med perioden for næste lønkørsel, vil informationen allerede være en del af lønkørslen, og den lønansvarlige kan til enhver tid se hvor informationen kommer fra, og hvem der har godkendt den.

Screenshot 2018-08-23 15.45.28

Endnu mere på vej...

Vi vil gøre løn og HR endnu mere transparent for medarbejderen, så alle parter får mindre manuelt arbejde og et langt bedre overblik. Vi kommer, i samarbejde med vores kunder, til at videreudvikle denne feature endnu mere, og inden for kort tid lancerer vi endnu et stærkt værktøj, der skal gøre processerne sjovere og fri for manuelt arbejde.

Har du spørgsmål til den nye funktion, eller vil du gerne høre mere om Pento, kan du altid skrive til os direkte i vores chat nede i højre hjørne af denne side.