Product news

Nyhed på Pento: Giv din medarbejder sin egen profil med adgang til løn, ferie og meget mere

Et af de største problemer vi møder, når vi taler med direktører og medarbejdere i store og små virksomheder, er, at medarbejderne føler sig ekskluderet fra løn og HR.

Det er lidt ironisk, eftersom det faktisk netop er medarbejderne de fleste opgaver og processer vedrører.

Skal en medarbejder for eksempel spørge om fri til ferie, så er det kun de færreste medarbejdere, der forstår deres lønseddel godt nok, til at vide, hvor mange feriedage de har til rådighed. Det kan resultere i en dårlig oplevelse, når det enten ikke er muligt af afholde ferien, eller hvis de ender med at koste en reducering i lønnen.

Generelt, så arbejder mange HR-afdelinger isoleret fra medarbejderne og resten af organisationen. I hvert fald, når det kommer til det administrative arbejde. Mange virksomheder vil rigtig gerne inkludere deres medarbejdere mere, men det er simpelthen ikke muligt med den teknologi der har været til rådighed førhen.

Det har vi skrevet lidt om i dette blogindlæg.

I dag introducerer vi første version af Pento Medarbejderadgang

Fra i dag, kan alle Pento-kunder på "Gør det selv + HR"-planen invitere deres medarbejdere til Pento. På Pento kan medarbejderen tilgå sin helt egen profil, hvor vedkommende har adgang til sine seneste lønsedler, et nemt overblik over ferieregnskabet, samt alle basisinformationer som navn, adresse, kontonummer osv.

 

Employee page (3)

 

Som administrator kan man nemt invitere sin medarbejder til Pento fra oversigten over medarbejdere, og vi har sørget for at gøre onboarding-oplevelsen så nem og overskuelig som muligt.

Slip for at indhente informationer via e-mail

Næste gang du skal ansætte en ny medarbejder, behøver du ikke længere indhente følsomme, private informationer som CPR-nummer via usikre e-mails, men kan derimod lade Pento klare arbejdet for dig.

Er du på Standard-planen, kan du bede Pento onboarde medarbejderen for dig - helt automatisk. Du skal blot angive en e-mail og et navn, så sørger Pento for at guide medarbejderen, så du får alle de informationer du skal bruge.

 

Invite employee png (1)

 

Vi vil gøre Pento til et endnu stærkere værktøj for dine medarbejdere

Første skridt er, at give medarbejderen adgang til sine egne informationer på Pento, samt at gøre det nemmere for administratoren at samle informationer ind fra nye medarbejdere.

Men det er kun begyndelsen. I de kommende måneder lancerer vi nye værktøjer til både leder og medarbejder, som kommer til at ændre måden virksomheder arbejder med løn og HR. Vi skal væk fra en situation hvor disse discipliner er isolerede, og hen til en verden hvor alle medarbejdere har adgang til de værktøjer de skal bruge for at få processerne til at køre.

Du kan få en gratis demo af Pento, eller læse mere om vores features på Pento.dk.